Babysalmesang

Øster Snede Kirke tilbyder deltagelse i babysalmesang 1 – 2 gange om året. Hver periode strækker sig over 10 – 12 gange. Babysalmesang er for børn 0 – 10 måneder og deres mødre/fædre.

Aktiviteten er bygget op som en lille gudstjeneste med mange små indslag, som alle sammen tager sigte på, at barnet og dets forældre er i centrum. Musik, berøring, sanser og atmosfære er i højsæde og stimulerer barnets udvikling.

Babysalmesangen varetages af sognemedhjælper Lisette Vestergaard og organist Lissy Jakobsen.

Efterfølgende er der kaffe i Konfirmandhuset.

Det er gratis at deltage.

Tilmelding til sognemedhjælper Lisette Vestergaard, tlf. 24 42 76 09 eller mail lisettevestergaard61@gmail.com. Velkommen!